Storklubber kan ødelægge Liverpool-handel
Liverpool har en klar plan for sommerens transfervindue, men den kan nogle af de største klubber sætte en stopper for.
Nu kan den troværdige The Athletic-journalist David Ornstein nemlig berette om en situation, der nemt kan komme til at opstå denne sommer.
Liverpool vil rigtig gerne have fingrene i den ungarske venstre back Milos Kerkez i sommerens transfervindue, men det kan vise sig at blive en udfordring.
For den talentfulde forsvarsspiller er på kontrakt i Bournemouth, der har flere spiller, som de største klubber er ude efter.
Der er især bud efter Dean Huijsen, som har en frikøbsklausul, der træder i kraft til sommer. Derfor kan Bournemouth ikke gøre noget for at holde på ham.
Derudover er Antoine Semenyo også et varmt emne hos en række storklubber, men kantspilleren har ikke nogen frikøbsklausul.
Derfor vil det kræve et rigtig stort bud at få Bournemouth til at sælge ham, men hvis det sker, kan det gå ud over Liverpool.
– Hvis de to smutter, er det ikke garanteret, at Kerkez vil følge efter, lyder meldingen fra David Ornstein.
Han skriver dog samtidig også, at Milos Kerkez formentlig skifter klub, hvis enten Huijsen eller Semenyo bliver i Bournemouth.
I dag har Premier League også vedtaget nye regler for sommerens transfervindue.