Storklubber lurer, men Dean Huijsen er i tvivl
Dean Huijsen og Bournemouth har haft en flot sæson.
En sæson, de skal forsøge at gøre endnu flottere, når de søndag får besøg af Manchester United, der omvendt har haft en så svær sæson, at de har skrevet negativ klubhistorie.
Dean Huijsens mange flotte præstation er da heller ikke gået ubemærket hen.
Slet ikke endda.
For det forlyder, at en række storklubber er ude efter stopperen.
Eksempelvis Arsenal, Chelsea og Liverpool, der alle forsøger at hente ham til deres klub, skriver Fabrizio Romano.
Men Dean Huijsen har endnu ikke besluttet, hvilken klub han vil skifte til, kan Fabrizio Romano videre fortælle.
Dermed er der altså fortsat tvivl om, hvor den 20-årige stopper fortsætter karrieren.
Dean Huijsen kom til Bournemouth fra Juventus i 2024. Han startede karrieren i Malaga, hvorefter han blev solgt til Juventus i 2021. Her blev han undervejs lejet ud til AS Roma, inden han altså i 2024 blev solgt til Premier League og Bournemouth.
I Premier League har Huijsen i den grad vist, hvor stort et talent, han er, og det er altså det, der angiveligt har fået en række af verdens største klubber til at kigge nærmere på ham.
Dean Huijsen har i indeværende sæson spillet 27 kampe i Premier League med to mål til følge. Hans kontrakt med Bournemouth løber helt frem til sommeren 2030.