Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort boost for Liverpool: Stjerne er tilbage på træningsbanen

Af Emil Plovgaard
06.03.2024 Kl. 18:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mohamed Salah blev onsdag spottet i den åbne træningssession på AXA Training Centre forud for Liverpools rejse til Sparta Prag, som Liverpool møder i Europa League torsdag aften.

Klubben har Merseyside har været ramt af utallige skader i indeværende sæson.

Men nu er der lys på vej til Jürgen Klopp og kompagni, som søndag møder Manchester City i en duel, der er uhyre vigtig.

Salah er gået glip af de seneste fire kampe, efter at han kom til skade i forbindelse med Liverpools 4-1-sejr over Brentford 17. februar.

LÆS OGSÅ:

Advarer Xabi Alonso: Det er risikabelt

Transferrekord på vej: PL-topklubber vil have englænder

Stopper til sommer: Liverpool vil have ham

Derfor gik han blandt andet glip af Carabao Cup-finalen mod Chelsea, der blev spillet på Wembley 25. februar.

Egypteren har blot spillet 46 minutters fodbold, siden han vendte hjem fra Africa Cup of Nations.

Til gengæld manglede både Curtis Jones og Ryan Gravenberch på træningsbanen onsdag, skriver talkSPORT.

Forud for træningssessionen, var der forlydender om, at den normale reservemålmand Caoimhin Kelleher, der har dækket ind som følge af Alissons fravær, skulle være skadet, men det blev på det kraftigste afkræftet, da han trænede med i samfulde minutter.

Liverpool har fortsat en del spillere ude med skader. Det drejer sig, foruden Alisson, om Trent Alexander-Arnold, Joel Matip, Stefan Bajcetic, Thiago Alcantara, Diogo Jota og Ben Doak.

Liverpool har udtaget 23 mand til torsdagens opgør mod Sparta Prag. Se truppen herunder:

Gomez, Endo, Van Dijk, Konate, Diaz, Szoboszlai, Nunez, Mac Allister, Salah, Adrian, Gakpo, Elliott, Tsimikas, Robertson, Clark, Gordon, McConnell, Kelleher, Koumas, Quansah, Bradley, Musialowski, Mrozek.

Annonce