Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort flop vraget: Er hans Chelsea-karriere forbi?

Af Emil Plovgaard
20.10.2024 Kl. 17:24

Mykhailo Mudryk er ikke en del af Chelsea-truppen til søndagens møde mod Liverpool.

Ukraineren scorede sit første mål i 20 kampe i løbet af landsholdspausen.

Læs også: Alissons afløser: Det giver ingen mening

Men efter en undervældende begyndelse på denne sæson er han blevet vraget af cheftræner Enzo Maresca til søndagens opgør på Anfield.

Mudryk har endnu ikke scoret sit første mål for Chelsea i denne sæson, og det er blevet til blot tre oplæg på tværs af samtlige turneringer hos The Blues.

Han er blevet overhalet af Jadon Sancho, der foretrækkes som venstre kant hos Maresca. Pedro Neto, João Félix og Christopher Nkunku blev også alle valgt før ukraineren.

Marc Cuiu, Ben Chilwell og Carney Chukwuemeka er iblandt de Chelsea-spillere, der også er udeladt af truppen.

Derudover er Marc Cucurella og Wesley Fofana begge i karantæne, mens klubbens anfører, Reece James, er vendt tilbage fra en skade og får sin første kamp fra start.

At Mudryk er vraget følger i kølvandet på rygter om, at han kan være aktuel for et skifte til det kommende transfervindue til januar.

Det er blot blevet til 81 minutters Premier League-fodbold for den 23-årige ukrainer i indeværende sæson.

Både Marseille og Strasbourg er blevet meldt ude efter kantspilleren til januar, skriver Football Transfers.

Læs også: Liverpool vil handle i Real Madrid

Mudryk har kontrakt med Chelsea frem til 2031.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce