Stort medie: Juventus har udset sig to PL-stoppere
Med længere skader til Gleison Bremer og Juan Cabal er Juventus kommet i store forsvarsproblemer, og det kan sende dem på shoppingtur i London.
Ifølge den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport har Den Gamle Dame udset sig Radu Dragusin og Benoit Badiashile som to mulige erstatninger til januar.
Der skulle være tale om lejetilbud for resten af indeværende sæson.
Det har været småt med spilletid for Dragusin, som har været bag Micky van de Ven og Christian Romero i Spurs´ rangorden. En skade til hollænderen har imidlertid givet rumæneren masser af starter på det seneste.
Det er mindre end et år siden, at Dragusin ankom til London fra Genoa, som havde hentet ham i netop Juventus. Kun én Serie A-kamp fik den 22-årige på fem år som Juventus-spiller.
Læs også: Danske profiler slagtes
Tidligere på efteråret blev Dragusin rygtet til Napoli, men i den forbindelse fortalte hans agent, at stopperen ingen planer har om at forlade Tottenham.
Franske Badiashile har ligeledes været henvist til en plads på bænken, når kampene har været spillet i Premier League. Kun én ligakampe har han været på banen i efter sommerpausen.
I fraværet af Wesley Fofana fik han 15 starter i den seneste Premier League-sæson, men efter landsmandens tilbagevenden fra skade er den 23-årige Badiashile røget tilbage på bænken. Han kostede Chelsea mere end 250 millioner kroner i Monaco i januar 2023.
Både Bremer og Cabal er ude for sæsonen med korsbåndsskader.
Også Joachim Andersen har været sat i forbindelse med Juventus.