Stort navn afviser Manchester United: Amorim lider første nederlag
En ny æra er begyndt hos Manchester United, hvor det nu er Ruben Amorim, der har ansvaret for klubbens resultater.
Det har spillerne i høj grad også, men det er som bekendt nemmere at skille sig af med en manager. Eller cheftræner i dette tilfælde.
LÆS OGSÅ: Chokmelding: 60 klubber har sagt ja til Super League
Der florerer mange rygter om, hvem Amorim gerne vil hente til Old Trafford i sit første transfervindue med ansvaret for De Røde Djævle.
Og én af de spillere, der angiveligt gemmer sig på Manchester Uniteds ønskeliste, er 26-årige Douglas Luiz, der for tiden huserer hos Juventus.
Han har også en fortid hos Manchester City, hvor han tilbragte to år i perioden fra 2017 til 2019, uden dog at få sin debut på førsteholdet.
I sommer rykkede Luiz videre fra Aston Villa til Juventus, men han har kun startet inde i to ud af sine første ni kampe for klubben på grund af en skade, han pådrog sig i oktober.
Angiveligt skulle Juventus’ sportsdirektør, Cristiano Giuntoli, have tilbudt Luiz til United i det kommende transfervindue til januar.
Men ifølge Tuttosport har Luiz afvist manøvren, for han ønsker at blive i Italien.
Manchester United brugte i sommerens transfervindue mere end 1,8 milliarder kroner på nye spillere, hvor man blandt andre hentede Manuel Ugarte i Paris Saint-Germain, der, ligesom Luiz, er en defensiv midtbanespiller.
I første ombæring lyder det, at Manchester United har det som prioritet at hente en ny wingback som følge af spørgsmålstegn ved både Tyrell Malacia og Luke Shaw.
Malacia har kun spillet to gange for klubben, efter at han har været ude i 18 måneder efter tilbagefald ovenpå en knæoperation i sommeren 2023.
Shaw har i mellemtiden kun spillet tre kampe for United siden februar og har også fået et mindre tilbageslag.
LÆS OGSÅ: Stort navn på vej til Old Trafford? United jagter Tottenham-stjerne
Alphonso Davies fra Bayern München er en af de spillere på positionen, der rygtes til Manchester United, og han kan frit forhandle med klubben til januar som følge af kontraktudløb næste sommer.