Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort slag for Manchester City: Udgår med voldsomme smerter

Af Emil Plovgaard
10.09.2024 Kl. 21:55

Manchester City er blevet ramt af et stort slag denne aften.

Hollandske Nathan Aké måtte nemlig udgå i første halvleg af tirsdagens Nations League-opgør mod Tyskland.

Læs også: Manchester City reagerer på ønske fra Cristiano Ronaldo

Aké befandt sig i voldsomme smerter mod slutningen af den første halvleg, hvor han måtte sætte sig ned på grønsværen.

Efterfølgende var der lægebehandling på banen, inden han via en båre blev klappet fra banen.

Aké var i tårer som følge af tilbagefaldet, der lader til at være en alvorlig muskelskade.

Den tidligere Chelsea-spiller blev erstattet af Arsenals Jürrien Timber.

Hos Manchester City er det nu Josko Gvardiol, der regelmæssigt indtager positionen som venstre back, men kampene kommer inden længe med hyppige mellemrum, og derfor ville den alsidige Aké kunne have set frem til mange minutter i benene, såfremt han havde holdt sig skadesfri.

City har vundet rub og stab i den nye Premier League-sæson, og lørdag er man værter for et opgør mod Brentford.

I næste uge skyder man Champions League-sæsonen i gang med et opgør mod Inter. Italienerne håber på revanche fra Champions League-finalen i 2023.

Læs også: Jeg stopper, siger Kevin De Bruyne

Herefter gælder det et opgør mod Arsenal, der ventes at blive de direkte konkurrenter til titlen i denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce