Straf kan være på vej til Arsenal og Chelsea
Tidligere Premier League-dommer Keith Hackett mener, at både Arsenal og Chelsea kan blive idømt disciplinærstraffe efter weekendens derby på Stamford Bridge.
Det er særligt behandlingen af kampens dommer, Michael Oliver, der har vakt genklang efter 1-1-kampen.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Premier League indleder undersøgelse mod dommer
Den erfarne dommer måtte i flere situationer se sig omringet af adskillige spillere fra bejlere, og det er noget, som Hackett mener bør straffes.
– Der bør ikke være noget fripas.
– Når jeg kigger tilbage på min tid, hvor jeg havde Manchester United mod Arsenal i kampen om Old Trafford, hvor 21 spillere var involveret i et masseslagsmål … der kom der en klar protokol, når det kommer til masseslagsmål, men det her er anderledes.
– Det generelle synspunkt er, at når tre eller flere spillere omringer dommeren, så er det en forseelse, der skal indberettes af dommeren til turneringen.
– For at være konsistent, bør begge klubber sigtes for ikke at kunne kontrollere spillerne. Det er en væsentlig en.
– Det større billede er, at til EM så vi, at det kun var anførerne, der måtte tale med dommerne, og det var et meget positivt skridt.
– Af eller en anden grund har Premier League og PGMOL (dommerorganisationen) besluttet sig for, at den procedure ikke skal være på plads i Premier League, og det er en stor fejl.
– Hvis man ikke har det, så fortjener dommeren at blive beskyttet.
– Michael Oliver har truffet en beslutning, og spillerne omringede ham. Jeg håber, at han rapporterer anliggendet til FA.
LÆS OGSÅ: Pep Guardiola til krisemøde
– Hvis han gør det, så kan begge klubber blive straffet for ikke at være i stand til at kontrollere sine spillere, siger Hackett til Football Insider.