Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Supercomputer: Sådan klarer Danmark sig til EM

Af Christian Frese
04.06.2024 Kl. 10:10

Opta Stats´ supercomputer har nok en gang taget udfordringen op.

Nu har den forsøgt at forudsige den kommende EM-slutrunde.

Supercomputeren fungerer på den måde, at alle kampe bliver vurderet ud fra holdenes form, odds og andre parameter, som den simulerer – ikke bare én gang, men 10.000 gange.

I 19,9 procent af simuleringerne var det England, som vandt EM, hvilket var flest af alle nationer. Også hvad angår nåede kvartfinaler, semifinaler og finaler klarede englænderne sig bedst.

Næstbedst var VM-sølvvinderne fra Frankrig, som tog pokalen i 19,1 procent af tilfældene. Derefter er der et godt stykke ned til værterne fra Tyskland (12,4 procent). Derefter følger Spanien, Portugal og Holland, mens man skal ned til syvendepladsen for at finde de forsvarende mestre, Italien.

Efter Belgien følger Danmark med niendestørst vinderchance (2,2 procent).

Kigger man udelukkende på gruppestadiet, står Danmark noteret for en vinderchance på 16,3 procent. Mere sandsynlig er dog andenpladsen (33,9 procent). Tredjepladsen, som i fire ud af seks tilfælde vil give billet videre, landede danskerne på i 28,9 procent af simuleringerne, mens de i de sidste 20,9 røg ud af turneringen med en sidsteplads i gruppen.

I alt gik Danmark videre fra gruppen i 69,2 procent af simuleringerne, hvorimod tallet faldt til 32,8 procent, når det gælder avancement helt til kvartfinalen. Dette skal blandt andet afspejles i, at de rød-hvide står til at kunne møde Tyskland i ottendedelsfinalen, hvis man ikke vinder sin gruppe.

Kun i 14,8 procent af simuleringerne gentog Kasper Hjulmands tropper semifinalepladsen fra 2021. I de fleste af disse tilfælde blev semifinalen tabt, men supercomputeren giver trods alt Danmark seks procent chance for at nå hele vejen til finalen.

Dårligst rangeret af de 24 deltagere har den debutanterne fra Georgien, der som det eneste land nåede kvartfinalerne i mindre end 10 procent af simuleringerne. Danmarks gruppemodstandere, foruden England, Serbien og Slovenien noterede sig for henholdsvis 14. og 21. flest sejre.

Se her, hvordan supercomputeren præsterede i årets Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce