Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Supercomputer udregner: Disse nationer ender i EM-semifinalerne

Af Jeppe Augustsen
05.07.2024 Kl. 14:25

Så blev alle ottendedelsfinaler afviklet.

Undervejs lignede det, at der skulle komme nogle kæmpe overraskelser, men det er primært de helt store nationer, der er tilbage.

Den største overraskelse var Schweiz, der slog de forsvarende EM-mestre fra Italien ud.

Optas supercomputer har nu set frem mod kvartfinaler, hvor det er blevet udregnet, hvem der har den største sandsynlighed for at være blandt de sidste fire nationer.

Supercomputeren fungerer på den måde, at alle kampe bliver vurderet ud fra klubbernes form, odds og andre parameter, som de simulerer – ikke bare én gang, men 10.000 gange.

Ud fra de 10.000 udarbejdes et gennemsnitligt resultat, som resulterer i en endelig sandsynlighed.

Nedenfor kan du se nationernes sandsynlighed for at gå videre.

Spanien vs Tyskland

Det står til at blive en yderst tæt kamp, hvor Spanien har en lille favoritrolle, da de har 52,04 procents chance for at gå videre, mens Tyskland sidder på de resterende 47,96 procent.

Portugal vs Frankrig

Det er et opgør, som kunne være en finale færdig, og her er det franskmændende, der er favoritter. Didier Deschamps’ tropper har 54,48 procents chance for at ende i semifinalen, mens Ronaldo & Co. har 45,42 procent.

England vs Schweiz

På et hængende hår lykkedes det England at gå videre efter en tæt kamp mod Slovenien, mens Schweiz imponerede og slog Italien 2-0.

Alligevel er englænderne favoritter til en semifinaleplads med 59,84 procents chance, mens Schweiz er på 40,16 procent.

Holland vs Tyrkiet

Med 61,91 procent er Holland det mandskab, som har den største sandsynlighed for at snuppe en billet til semifinalen, mens Tyrkiet har 38,09 procents chance.

Læs også: Ny melding om Kasper Hjulmand

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce