Supercomputer udregner: Nu er FCK storfavoritter til 2. plads
28,60 procents chance.
Det var, hvad FC København havde af chance – ifølge Opta Analysts algoritmer – for at ende på andenpladsen i Champions League-gruppen efter 4-3-sejren over Manchester United.
Galatasaray var favoritter efter fjerde gruppespilsrunde med 45,24 procents chancer, mens Manchester Uniteds chancer lød på 26,16 procent.
Men tingene har ændret sig efter fem gruppespilsrunde.
De nye udregninger fra ‘supercomputeren’ hos Opta Analyst viser nu, at FC København er de store favoritter.
Her vurderes det, at de danske mestre har 55,2 procents chance for at gå videre inden den sidste og afgørende kamp, hvor de møder Galatasaray.
Hvis Manchester United ikke formår at vinde over Bayern München hjemme på Old Trafford, kan FC København nøjes med en uafgjort mod tyrkerne.
Jacob Neestrups tropper kan dog selv afgøre det i Parken med en sejr.
Supercomputeren vurderer Machester United blot til at have seks procents chance for at gå videre, mens Galatasaray har 38,7 procents chance, og de kan kun gå videre med en sejr over FC København.
STILLINGEN I GRUPPE A
POSITION | KAMPE | MÅLFORSKEL | POINT |
1. BAYERN MÜNCHEN | 5 | +5 | 13 |
2. FC KØBENHAVN | 5 | -1 | 5 |
3. GALATASARAY | 5 | -2 | 5 |
4. MANCHESTER UNITED | 5 | -2 | 4 |
Tredjepladsen giver adgang til Europa League, og her vurderes det, at FC København blot har 25,6 procents sandsynlighed for slutte der. En fjerdeplads vurderes til 19,1 procents chance.
Det ser altså sort ud for Manchester United med hele 66,3 procents chance for at slutte på fjerdepladsen.