Svækkede Arsenal uden seks spillere
Arsenal er ramt af en række skader på nuværende tidspunkt, hvor sæsonen begynder at spidse til for alvor.
Senere på måneden venter Paris Saint-Germain i den første Champions League-semifinale, men inden da venter der to kampe i Premier League.
Søndag er Ipswich modstanderen, og det bliver et opgør, hvor Mikel Arteta må se bort fra seks spillere.
– Jorginho er stadig ikke tilgængelig endnu. Han har stadig problemer efter sin skade. Ricci (Riccardo Calafiori, red.) er heller ikke tilgængelig, bekræfter Mikel Arteta ifølge football.london.
Den spanske manager håber at kunne have Riccardo Calafiori klar i tide til den første semifinale mod Paris Saint-Germain senere på måneden.
I forvejen er Gabriel Jesus, Gabriel Magalhães og Takehiro Tomiyasu meldt ude for den resterende del af sæsonen, mens Kai Havertz måske kan nå at vende tilbage til allersidst på sæsonen.
Han er dog ikke klar til at spille i de kommende uger, og derfor må Mikel Arteta og Arsenal også undvære seks spillere i alt til den kommende kamp.
Hvis The Gunners taber søndagens opgør og Liverpool samtidig besejrer Leicester, vil The Reds blive kåret som engelsk mester allerede i denne weekend.
Her kan du læse mange flere nyheder om The Gunners og de spillere, som klubben jagter til sommer.