Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv nederlag i træk: Nu fyrer de træneren

Af Emil Plovgaard
07.02.2025 Kl. 22:53

Derby rykkede op i The Championship i den forgangne sæson.

Det startede egentlig nogenlunde for cheftræner Paul Warne, men på det seneste har det været helt skidt.

The Rams har tabt de seneste syv ligakampe i træk og har derfor viklet sig ind i nedrykningsstriden med to point op til redning.

Det har nu fået den konsekvens, at Paul Warne har fået sparket. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Paul er en mand med stor integritet, og han repræsenterer de værdier, vi dyrker hos Derby County.

– Ingen fan må nogensinde glemme hans bidrag i forbindelse med oprykningen til The Championship. Det vil jeg helt bestemt ikke.

– Men resultaterne dikterer de beslutninger, der træffes i fodboldverdenen, og vi føler, at for at have den bedste chance for at holde os oppe i Championship, så var tiden den rette til at foretage en ændring, lyder det fra klubbens ejer, David Clowes.

Warnes sidste kamp som cheftræner var derfor et 1-0-nederlag til Sheffield United, som jagter oprykning til Premier League i denne sæson.

Resultatet var det syvende nederlag i træk for Derby i The Championship, og det er den værste stime for klubben i de seneste 17 år.

Derby led desuden et nederlag i FA Cuppens tredje runde i sidste måned, hvor man røg ud til Leyton Orient efter en straffesparkskonkurrence.

Warne overtog roret hos Derby i 2022 tre måneder efter overtagelsen af den lokale forretningsmand Clowes, der reddede klubben fra en konkurs.

Han fik til opgave at sikre klubbens tilbagevenden til Englands næstbedste række, efter at han var lykkedes med netop den mission hos Rotherham tre gange tidligere.

Derby gik glip af playoff-pladserne om oprykning i den første sæson under Warne ved roret, men The Rams sikrede sig som oprykning via en andenplads i League One i 2023/24-sæsonen.

Matt Hamshaw, der er førsteholdstræner, overtager midlertidigt roret og står i spidsen for mandskabet, som lørdag møder Norwich City.

Derby har bekræftet, at den allerede er gået i gang med at lede efter en afløser for Paul Warne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce