Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv PL-klubber kan kvalificere sig til Champions League

Af Morten Jørgensen
18.04.2025 Kl. 22:53

Der er en mulighed for, at hele syv engelske Premier League-klubber kan være en del af Champions League i næste sæson.

Annonce

Men lad os da bare starte med at sige, at det er ganske usandsynligt, at det kommer til at ske. Seks klubber i turneringen er derimod ganske sandsynligt.

Premier League har automatisk fire pladser i Champions League, og derudover har ligaen allerede sikret sig en ekstra plads på grund af koefficientpoint indsamlet i denne sæson.

Derfor sikrer top fem i Premier League sig adgang til Europas fineste klubturnering i næste sæson.

Samtidig er der en plads i Champions League på spil til vinderen af Europa League, hvor både Tottenham og Manchester United er nået til semifinalerne.

Tottenham skal møde norske Bodø/Glimt og er favoritter til at nå finalen, mens Manchester United er kommet på en sværere mission mod Athletic fra Bilbao.

Den syvende klub i Champions League kan kun lade sig gøre, hvis Arsenal går hele vejen i turneringen og samtidig slutter uden for top fem i Premier League.

Lige nu er der ni point fra Arsenal og ned til Chelsea på sjettepladsen, og det synes ikke specielt sandsynligt, at The Gunners ikke havner blandt de fem bedste i Premier League.

Ikke desto mindre er det altså muligt med syv engelske klubber i turneringen næste sæson – mest sandsynligt er det dog med seks.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce