Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på at droppe drømmespiller: Priskrav skræmmer United

Af Mikkel Wittorff Hollmann
08.01.2025 Kl. 05:38
HOLDET-KONKURRENCE

Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.

Manchester United har haft en svær sæson indtil videre.

De Røde Djævle har bestemt ikke hentet de resultater, de havde håbet, og det efterlader dem på en stærkt skuffende placering som nummer 13 i Premier League.

Dermed er det nærliggende at tænke, at Rúben Amorim vil forsøge at forstærke sig i det transfervindue, der åbnede for en uges tid siden.

En af de spillere, der angiveligt er interesse for, er Bournemouths Milos Kerkez.

Ungarske Kerkez har gjort det helt forrygende på Bournemouths back, og det er efter sigende noget, man har lagt mærke til – ikke bare i Manchester United, men også i Chelsea og Liverpool, skriver TeamTalk.

Mediet kan dog videre fortælle, at det bliver en dyr fornøjelse at købe Kerkez fri. For ifølge TeamTalk kræver Bournemouth i omegnen af 360 millioner kroner, hvis de skal lade 21-årige Kerkez gå midt i sæsonen.

Det er et beløb, der ifølge mediet kan være med til at skræmme United væk.

Milos Kerkez kom til Bournemouth fra AZ Alkmaar i 2023. Han har kontrakt med The Cherries frem til sommeren 2028.

Læs også: Vanvittigt: United-stjerne på vej mod exit – tilbudt 5,8 millioner kroner om ugen

Manchester United skal i aktion igen søndag. Her er det Arsenal, der er modstanderen. De to hold mødes på Emirates Stadium i FA Cuppen.

Den næste Premier League-opgave, der venter for Rúben Amorims mandskab, er et møde med bundproppen Southampton på Old Trafford.

Sidst Manchester United var i aktion endte det 2-2. Her var det Anfield, der lagde græs til holdets møde med Liverpool. Du kan se højdepunkterne fra den kamp øverst i artiklen her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce