Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tallene bag skiftet: Donny van de Beeks løn, kontraktlængde og pris

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.09.2020 Kl. 17:20
Donny van de Beek har gennemført sit skifte til Manchester United - vi ser nærmere på tallene bag skiftet.

Hvad lyder prisen på?

Manchester United har ifølge Sky Sports og BBC måtte smide i omegnen af 40 millioner euro efter Donny van de Beek – svarende til 335 millioner kroner. Hertil følger en række bonusser, der senere eller måske aldrig vil blive udløst.

Hvor lang er kontrakten?

23-årige van de Beek har bundet sig til Manchester United frem til sommeren 2025.

Hvor meget får han i løn?

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf kommer van de Beek til at tjene 120.000 pund om ugen.

Hvilket rygnummer får han?

Dette spørgsmål kan stadig ikke besvares med en officiel udmelding som belæg. Til at begynde med forlød det, at hollænderen ville overtage Juan Matas ottetal, mens det for et par dage siden kom frem, at van de Beek i stedet ville vælge nummer '34' til ære for hans ven og tidligere Ajax-spiller Abdelhak Nouri, der for nogle år siden blev hjerneskadet, efter han faldt om. Nouri bar altid rygnummeret '34'.

OPDATERING:

Manchester United har bekræftet, at Donny van de Beek vil bære rygnummer 34 for klubben.

 

Annonce