Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag-exit: Han er favorit til United-jobbet

Af Emil Plovgaard
24.05.2024 Kl. 16:35

Tidligere på dagen kunne vi berette om, at Erik ten Hag får sparket hos Manchester United.

Derfor skal De Røde Djævle have ny manager.

Og der er begyndt at danne sig et klart billede af, hvem der er favorit til jobbet.

Ifølge mediet Football Insider er den forhenværende Chelsea-manager Mauricio Pochettino øverst på ønskelisten hos klubben fra Old Trafford.

Længe har argentineren været et emne i Manchester United, og klubben forsøgte da også at hente ham i sommeren 2022, inden man i stedet ansatte Erik ten Hag.

Pochettino kommer fra en udfordrende sæson hos Chelsea, som sluttede på en sjetteplads i Premier League og tabte Carabao Cup-finalen til Liverpool.

I løbet af sin 15 år lange karriere som manager har Pochettino vundet 48,7 procent ud af samtlige sine kampe.

Han har tidligere Premier League-erfaring qua sine roller hos Southampton, Tottenham og Chelsea.

Ten Hag blev ansat som Manchester Uniteds manager i sommeren 2022, og i debutsæsonen blev det til triumf i Carabao Cuppen, samtidig med, at klubben sikrede sig kvalifikation til Champions League via en tredjeplads i ligaen.

Helt så godt er det ikke gået i den netop overståede sæson, hvor klubben landede på sin værste slutplacering siden 1990. Uanset hvordan FA Cup-finalen i morgen, lørdag, ender, er Ten Hag fortid i klubben.

Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen ønsker at sætte sit eget præg på, hvordan United-staben skal forme sig, og det er man allerede nu godt i gang med.

Forleden var chef fra Manchester United til et hemmeligt møde med en potentielt ny manager.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce