Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag-fremtid på spil: Ratcliffe krævede svar på tre centrale spørgsmål

Af Emil Plovgaard
12.10.2024 Kl. 21:05

Sir Jim Ratcliffe krævede svar på tre spørgsmål, da Manchester Uniteds ledelse i tirsdags var samlet til et stormøde i London. Her var Erik ten Hag – blandt andet – på dagsordenen.

Hollænderen er kommet under pres hos De Røde Djævle, efter at klubben har fået sin dårligste start siden 1989.

Læs også: Overraskende transfer på vej? Liverpool klar til at hente tidligere United-spiller

Det er blot blevet til otte point i syv kampe, og klubben har tabt 3-0 til både Liverpool og Tottenham.

Som det ser ud nu, er Ten Hag også i spidsen for Højlund, Eriksen og de andre, når klubben næste lørdag møder Brentford i Premier League.

Ifølge avisen The Independent og dennes nyhedsbrev krævede Ratcliffe svar på tre centrale spørgsmål, skriver Sportbible.

Først og fremmest spurgte han om argumentet for, hvorfor Ten Hag skulle blive i jobbet efter sine første to hele sæsoner ved roret.

Det andet spørgsmål gik på, hvorfor klubben skulle holde fast i sin manager efter det stigende pres på ham.

Det tredje spørgsmål, Ratcliffe stillede, handlede om, hvorfor andre kandidater ville være mere passende til jobbet.

Ten Hag-afløser allerede udpeget

Manchester Evening News kunne tidligere på ugen fortælle, at Manchester United har gjort Thomas Tuchel klar i tilfælde af, at Erik ten Hag blev fyret.

Men den tidligere Chelsea-boss er i fremskredne forhandlinger med England om at blive den langsigtede afløser for Gareth Southgate.

I et interview for nylig, slog Ratcliffe sin opbakning til Ten Hag fast.

– Jeg kan godt lide Erik. Jeg mener, han er en meget god træner, men i sidste ende er det ikke mit kald.

– Det hold, der driver Manchester United har kun været sammen siden juni eller juli. De var der ikke i januar, februar, marts eller april.

Læs også: – Manchester United faretruende tæt på pointstraf

– Omar Berrada og Dan Ashwort kom først i juli. Man kan nærmest tælle det i uger. De har ikke været her længe, så de er nødt til at vise deres værdi og træffe nogle meningsfulde beslutninger, lød det fra Ratcliffe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce