Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag havde ret om Ronaldo, mener assistent

Af Christian Frese
26.09.2024 Kl. 12:59

Cristiano Ronaldo og Erik ten Hag fik aldrig det bedste samarbejde, men det var bestemt ikke managerens skyld.

Det mener hans assistent fra sommeren 2022 til maj 2024 Steve McClaren.

Ronaldo scorede pæne 18 Premier League-mål i sin første sæson tilbage hos United, men efter Ten Hags ankomst i sommeren 2022 røg portugiseren ofte ud på bænken. Han startede bare fem af de første 16 Premier League-kampe og lavede sølle ét mål, før han røg til Saudi Arabien.

– Jeg sagde dengang, at han var den rette mand til at tage jobbet. Det viste han i den måde, han håndterede Ronaldo på. Han kom og satte standarder. Satte regler. Satte en måde at spille på. Og hvis du ikke løb, kunne du ikke spille. Det var han rigid om, hvilket hollænderne er, siger McLaren til The Telegraph.

Ronaldo havde Ole Gnnar Solskjær som manager i de første fire måneder tilbage, før Ralf Rangnick tog over. Under dem fik veteranen lov til at jokke rundt, når modstanderne havde kuglen, men ikke under Ten Hag.

– Han vidste, hvad der var behøvet. Der kunne ikke være noget fleksibilitet. Der var ingen måde, at spillerne kunne komme uden om det på. Det var, hvad du måtte gøre – ellers spillede du ikke. Og han udfordrede Ronaldo og gjorde det med grund.

– Andre managere prøvede at adaptere. Erik følte ikke, at det var nødvendigt at gøre. Ralf Rangick havde prøvet, og det fungerede ikke helt, og Ole Gunnar Solskjær det samme. Så Ten Hag holdt fast i sin plan og udviklede andre spillere.

Ronaldos tid i United endte med et kontroversielt interview med Piers Morgan, hvor portugiseren blandt andet fortalte, at han følte sig presset ud af klubben, og at han ingen respekt for Ten Hag havde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce