Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag med positivt nyt om skadet spiller

Af Mikkel Wittorff Hollmann
28.09.2024 Kl. 14:51

Manchester United hentede denne sommer Leny Yoro i Lille.

Den franske stopper var i den forgangne sæson fast mand i den franske topklub – og det til trods for, at Yoro er bare 18 år gammel.

Derfor var det da også en dyr omgang at hente Yoro til Old Trafford – Manchester United betalte angiveligt på den anden side af en halv milliard kroner for overgangen.

Men Leny Yoro har fortsat sin officielle Manchester United-debut til gode.

Læs også: Vil vinde Champions League med Manchester United

Det skyldes en skade, som stopperen pådrog sig i preseason.

Men nu er der godt nyt.

For stopperen er så småt på vej tilbage. Det fortæller Erik Ten Hag til Manchester Uniteds egne medier.

– Ja, han gør det godt.

– Det er meget opmuntrende, at hans genoptræning går den rigtige vej, og jeg forventer ham snart (tilbage, red.). Men hvad jeg mener med snart er, at han nu er i den rigtige planlægningsproces, siger Ten Hag til Manchester Uniteds hjemmeside.

Leny Yoro har fået nummer 15 i Manchester United.

Søndag skal holdet i aktion på Old Trafford, når Tottenham kommer på besøg. Det bliver dog fortsat uden Leny Yoro.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce