Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag tæt på fyring, siger ekspert

Af Emil Plovgaard
01.09.2024 Kl. 21:50

Erik ten Hag er tæt på en fyring.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere Liverpool-stjerne Jamie Carragher.

Læs også: United-fans revser to spillere efter pinligt nederlag

De Røde Djævle går ind til landskampspausen med et øredøvende 3-0-nederlag til rivalerne fra Liverpool.

Det er blot blevet til en enkelt sejr i de første Premier League-kampe i indeværende sæson.

Ten Hag fik en ny chance som boss for Manchester United i den forgangne sæson efter overraskende succes i FA Cuppen, hvor det lykkedes at slå Manchester City i finalen.

At Ten Hag er blevet vist tillid har splittet United-fanbasen til trods for, at klubbens ledelse har støttet ham undervejs i transfermarkedet, hvor klubben i løbet af sommeren gennemførte fem nye signings.

Resultaterne fortsætter dog med at skabe bekymring hos klubben fra Old Trafford, og særligt Mohamed Salahs fremragende præstation vil fortsætte med at stille spørgsmålstegn til Ten Hags fremtid.

I forbindelse med kampen på Old Trafford var Carragher på arbejde for Sky Sports, hvor han agerer ekspert.

– Jeg tror ikke, at noget kommer til at ændre sig i forhold til det fodboldmæssige hos Manchester United.

– Jeg har set det samme ske hos Liverpool. Tag tilbage til før Klopp kom til, hvor der var en masse snak om, at Brendan Rodgers ville miste sit job efter en sæson.

– Man forventer noget anderledes, men manageren er den primære figur, og Rodgers røg i oktober. Ten Hag sagde i interviewet, at man var nødt til at vente med at se, hvor de befandt sig i slutningen af sæsonen.

– Jeg vil være overrasket, hvis han stadig er der i slutningen af sæsonen, lyder det fra Carragher ifølge BBC Sport.

Læs også: Ten Hag stikker til journalist: ‘Jeg har ondt af dig’

Med to nederlag ud af de første tre kampe i sæsonen er der fornyet pres på Ten Hag og De Røde Djævle, som den 14. september gæster Southampton på den engelske sydkyst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce