Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag: United er rasende – skal gå ud over Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
05.04.2024 Kl. 15:41

Torsdag aften endte med at blive en stor nedtur for Manchester United. 

Selvom klubben var foran efter 99 minutter mod Chelsea, blev det til et nederlag på Stamford Bridge efter to sene scoringer af Cole Palmer. 

Manchester United får dog en hurtig mulighed for at rejse sig, når Liverpool er modstanderen på søndag. 

Her vil Jürgen Klopps mandskab møde et revanchelystent Manchester United-hold, siger Erik ten Hag. 

– Vi vil være rasende, og man kan tage meget energi med fra det. Det er præcis, hvad vi skal gøre. Vi skal komme os meget hurtigt. Vi skal vende det rundt, så fra fredag vil være positive og kigge fremad, lyder det fra hollænderen ifølge The Telegraph

Manchester United har nu otte kampe tilbage af Premier League-sæsonen, og for at nå målet om at kvalificere sig til Champions League, kræver det en perfekt afslutning. 

– Vi skal indhente noget, og vi er mange point bagud, så det bliver svært. Men vi vil fortsætte med at kæmpe. Jeg er sikker på, at du vil se vores hold har karakter. 

Søndagens kamp mod Liverpool bliver fløjtet i gang af Anthony Taylor klokken 16.30.  

Stop det: Klopp og ten Hag med fælles bøn

Annonce