Thierry Henry bringes i spil til stort job
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Thierry Henry har stået uden klub, siden han førte Frankrig frem til en OL-sølvmedalje sidste sommer i Paris.
Nu kan den franske legende dog være på vej tilbage til trænergerningen. Han sættes nu i forbindelse med et rigtig stort job.
Læs også: Rúben Amorim træffer overraskende beslutning
Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri, som plejer at have styr på sine kilder, er det jobbet som belgisk landstræner.
Det er ledelsen i det belgiske fodboldforbund, som vil have undersøgt, om det er muligt at tilknytte Thierry Henry.
Han kan dog se frem til at få konkurrence fra et par velkendte navne. Den tidligere Manchester United-manager Erik ten Hag sættes også i forbindelse med jobbet. Det samme gør den tidligere topspiller Mark van Bommel også.
Det forventes, at der inden udgangen af denne måned er styr på en ny landstræner for Belgien.
47-årige Henry har tidligere været assistenttræner på det belgiske landshold i næsten tre et halvt år under Roberto Martinez.
Som cheftræner har han høstet erfaring fra Monaco og Montreal uden nogen form for succes. Derudover har han med større succes været U21-landstræner for Frankrig og altså også OL-landstræner.
Han arbejder desuden som fodboldekspert for CBS Sports, hvor han dækker Champions League. Det gør han blandt andre sammen med Jamie Carragher og Micah Richards.
Læs også: Højlund udpeger ét fokusområde for United
Henry, der har en stor fortid i Premier League, er desuden blevet investor i italienske Como. Klubben har Cesc Fàbregas som cheftræner og er i dette transfervindue i gang med at opruste. På nuværende tidspunkt er Como placeret som nummer 16 i Serie A – blot ét point over nedrykningsstregen.
Henry stoppede sin aktive karriere ved udgangen af 2014, hvor han spillede i New York City FC. I løbet af sin karriere tørnede han blandt andre ud for Arsenal, Barcelona og Juventus.