Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank bringes i spil til topjob

Af Emil Plovgaard
25.01.2025 Kl. 15:51

Thomas Frank har været cheftræner for Brentford siden oktober 2018.

Kort efter lykkedes det danskeren at føre The Bees op i Premier League, og siden har hverken han eller klubben set sig tilbage.

LÆS OGSÅ: Chokerer: Premier League-stjerne afviser Liverpool

Det er blevet til 46 sejre, 34 uafgjorte og 56 nederlag ifølge Premier Leagues hjemmeside.

Den forgangne sæson blev dog i den grad undermineret af en lang række skader og en otte måneder lang karantæne til Ivan Toney, og det hele endte med, at klubben sluttede på en 16.-plads i tabellen.

I denne sæson er der bedring at spore, for klubben fra Gtech Community Stadium indtager aktuelt en 11.-plads i tabellen med otte sejre i 22 kampe.

Og de flotte præstationer for Brentford betyder, at Thomas Frank bliver sat i forbindelse med større jobs.

Den tidligere Premier League-angriber Emile Heskey bringer ham nu i spil til jobbet hos Tottenham, hvor Ange Postecoglou ikke er at finde i den kommende sæson ifølge Heskeys overbevisning.

– Jeg kan ikke se for mig, at Ange Postecoglou skulle være hos Tottenham i næste sæson.

– De er inde i en dårlig formkurve, og det er svært for både ejerne og bestyrelsen. Jeg tror, at de kan lide ham, men præstationerne og resultaterne på banen ser ikke godt ud.

– De spiller meget åbent fodbold, så for den neutrale seer er det storartet at se, men det er svært som fan, for holdet kan ikke holde bolden ude af eget net.

– At finde en langsigtet afløser for ham på et tidspunkt i denne sæson vil blive svært, så jeg tror, at de beholder ham, men det er svært at forestille sig Ange på sidelinjen i næste sæson.

– Så vidt hvad erstatninger angår, så kan jeg virkelig godt lide Bournemouths Andoni Iraola. Han gør et godt stykke arbejde der, men man skifter fra en klub som Bournemouth, hvor der ikke er noget pres på en udover at blive i ligaen til en klub, hvor forventningerne er super høje, og de skal mødes.

– Thomas Frank er også en mulighed. Han fortjener ros for det stykke arbejde, han har gjort hos Brentford. De har været solide i defensiven, og på hjemmebane er de fremragende. Tottenham kan være værre tjent end at kigge på Iraola eller Frank, siger Heskey ifølge Football365.

Brentford skal ikke rejse så langt til den næste kamp i Premier League. Der venter et opgør mod Crystal Palace på Selhurst Park for Thomas Frank og Brentford. Opgøret skydes i gang søndag klokken 15.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce