Thomas Frank deler god Damsgaard-nyhed
Thomas Frank har på fredagens pressemøde forud for weekendens opgør delt en god nyhed om landsmanden Mikkel Damsgaard.
Midtbanespilleren, som har gang i en rigtig flot sæson for Brentford, missede de to Nations League-kampe mod Portugal på grund af en sygdom.
Den sygdom holdt ham også ude af startopstillingen i kampen mod Newcastle tidligere på ugen, men mod Chelsea på søndag kommer han til at starte inde.
Sådan lød meldingen fra Thomas Frank, der ikke var bange for at afsløre, at den danske midtbanekreatør er kommet sig over sin sygdom.
Det var sygdommen, der gjorde, at Mikkel Damsgaard blot var i stand til at spille den sidste halve time mod Newcastle tidligere på ugen.
Samtidig kunne cheftræneren også give en god nyhed angående Rico Henry, som blot har spillet tre minutter i denne sæson. Der er nemlig en god chance for, at han er på bænken til opgøret mod Chelsea.
Også Mathias Jensen, der har været ude med en skade på det seneste, kan være tilgængelig til søndagens opgør.
Til gengæld er det usandsynligt, at portugisiske Fabio Carvalho kommer til at spille flere kampe i denne sæson. Også Josh Dasilva og Igor Thiago er ude med skader lige nu, selvom sidstnævnte er begyndt at træne lidt igen.
Samtidig udtrykte Thomas Frank også, at han er chokeret over en stor nyhed.