Thomas Frank får den kolde skulder
Thomas Frank har gjort det fortrinligt for Brentford, siden han ankom til klubben i efteråret 2018.
I 2021 formåede den danske cheftræner at sikre oprykning til The Bees, og siden da har klubben etableret sig som en fast del af Premier League.
LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund forhandler med storklub
Derfor har der også været spekuleret i, om danskeren inden længe skulle drage videre.
For nylig er han blevet nævnt som en mulig kandidat til Tottenham-jobbet, hvor der angiveligt er usikkerhed om klubbens nuværende manager, Ange Postecoglou.
Men noget tyder på, at Thomas Frank får den kolde skulder, for ifølge den hæderkronede avis The Telegraph er Andoni Iraola fra Bournemouth den førende kandidat til jobbet.
Spurs befinder sig i øjeblikket på 14.-pladsen i Premier League i, hvad der har været en katastrofal sæson for klubben.
Tottenham er blevet slået ud af alle hjemlige turneringer på nuværende tidspunkt, mens Europa League er det eneste håb for sølvtøj i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Alle æggene ligger således i én kurv hos Tottenham, der kan håbe på, at man eliminerer Eintracht Frankfurt i kvartfinalen, efter at man i ottendedelsfinalen besejrede AZ Alkmaar over to opgør.
En triumf i Europa League vil være særdeles lovende for Postecoglou, men det kan ende med, at australieren alligevel får sparket.
Bournemouth ønsker imidlertid nok heller ikke at give slip på Iraola med tanke på det store stykke arbejde, han har gjort for klubben.
Men udsigten til at skifte til en markant større klub end The Cherries vil nok give anledning til, at han som minimum vil overveje et sådant tilbud.
