Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank fremhæves igen

Af Emil Plovgaard
20.02.2025 Kl. 17:25

Skal Thomas Frank være ny cheftræner for Manchester United? Ifølge The Express er han i hvert fald en del af kandidaturet.

Har Rúben Amorim stadig lyst til at være hos Manchester United?

LÆS OGSÅ: Victor Osimhen kan score monsterløn i vildt skifte

Det har han ikke, hvis man spørger den tidligere Sky Sports-vært Richard Keys, der, ligesom mange andre, har givet sit besyv på hele situationen hos De Røde Djævle.

Portugiseren har tabt otte ud af de seneste 14 kampe i Premier League i spidsen for De Røde Djævle, og han formår i øjeblikket ikke at få det bedste ud af sine spillere.

Skulle det ske, at Amorim går gennem døren på Old Trafford og ikke ser sig tilbage, skal klubben på jagt efter sin tredje cheftræner på blot seks måneder.

The Express har kigget på nogle af de managere, der er i spil til at afløse Rúben Amorim midtvejs i sæsonen, og her dukker danske Thomas Frank op i billedet.

– Thomas Frank er en manager, der allerede nu viser tegn på sit talent i Premier League med sine præstationer med Brentford. Danskeren førte The Bees op i Englands bedste række i 2021, og han har siden cementeret positionen blandt eliten i årene, der er fulgt efter.

– Han spiller underholdende, offensiv fodbold, hvor klubben fra det vestlige London har scoret 43 mål i 25 Premier League-kampe i denne sæson.

– Den 51-årige har udsprunget en række juveler, såsom Bryan Mbeumo og Yoane Wissa, og han ved, hvordan han får mest ud af de spillere, han har til rådighed, skriver avisen om Thomas Frank.

Danskeren er dog ikke den eneste kandidat, der nævnes. I alt har avisen opstillet fire mulige emner.

Den tidligere landstræner for England, 54-årige Gareth Southgate, bringes også i spil til jobbet.

Det samme gælder for Xavi og Andoni Iraola. 

45-årige Xavi tilbragte tre sæsoner i spidsen for FC Barcelona, efter at han overtog roret på Camp Nou i november 2021, og han førte mandskabet frem til La Liga-guldet i 2023.

Iraola har haft stor succes i England, efter at han overtog jobbet som cheftræner for Bournemouth efter Gary O’Neil i 2023. I denne sæson er The Cherries at finde på en femteplads i Premier League efter sejre på hjemmebane over klubber som Arsenal og Manchester City.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce