Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank har særlig klausul

Af Morten Jørgensen
15.02.2025 Kl. 10:09

Thomas Frank er en af de trænere, der igen og igen er sat i forbindelse med nogle af de største klubber i England. 

Indtil videre er han dog stadig at finde i danskerklubben Brentford, hvor han har været cheftræner siden efteråret 2018. 

Kontrakten med London-klubben løber også frem til sommeren 2027, og dermed har Brentford papir på ham nogle år endnu. 

Men der er dog en risiko forbundet for Brentford med den kontrakt, for ifølge Jan Mølby er der rygter om, at den indeholder en frikøbsklausul. Det siger Viaplay-eksperten til Tipsbladet

– Rygterne går jo på, at der er en klausul i hans kontrakt, så han koster 9 millioner pund. (80 millioner kroner, red.). Er det dyrt? Det synes jeg umiddelbart ikke, det er. Det er ikke en kæmpe sund at smide, hvis man kan få styr på sin klub, siger Jan Mølby til Tipsbladet.

På det seneste er Thomas Frank i høj grad nævnt som en kandidat, hvis Ange Postecoglou bliver fyret i Tottenham. Og det er et skifte, som Jan Mølby kan se en rigtig god idé i. 

Jeg synes, det kunne være spændende. Hvis der er en trup i Premier League, der er skræddersyet til Thomas Frank, så er det Tottenhams. Det er vanvittigt spændende. 

– Thomas Frank er dygtig nok, og jeg føler også lidt, at han er blevet overset af flere klubber, blandt andet Manchester United. Måske også Tottenham, da de ansatte Ange Postecoglou, siger Jan Mølby. 

Læs også: Thomas Frank udpeger verdens bedste

Lørdag eftermiddag skal Brentford møde West Ham i Premier League. Der er kampstart klokken 16.00. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce