Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank henter rekordindkøb - slår Liverpool i transferkamp

Af Emil Plovgaard
29.06.2024 Kl. 23:27

Thomas Frank og Brentford nærmer sig angiveligt en signing af Archie Gray fra Leeds.

Det rapporterer flere medier lørdag, herunder BBC Sport.

Selvsamme medie skriver, at der er tale om en handel til en værdi af 352 millioner kroner.

Dermed vil det blive noteret som et rekordindkøb af Thomas Frank og Brentford, der må siges at gøre sig lidt af et scoop.

Thomas Frank og kompagni skal dog nok ikke juble alt for tidligt, for det forlyder nemlig også, at handlen sagtens kan nå at blive kapret i sidste øjeblik. Det er ikke en betryggende melding.

Gray er i øjeblikket dog rejst til Brentford for at gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for et skifte, så det tyder som bekendt på, at klubben er tæt på en ny signing.

Den nuværende transferrekord lyder på omkring 248 millioner kroner, som blev sat, da man i februar i år købte Igor Thiago i Club Brügge.

Midtbanespilleren havde sin gennembrudssæson hos Leeds i den forgangne sæson. På trods af, at han blot var 17 år gammel i begyndelsen af sæsonen, fik han en indflydelsesrig rolle på holdet.

I alt blev det til 52 kampe for The Whites i motorrummet og også på højre back.

Den nu 18-årige Gray optrådte da også, da Leeds tabte med 1-0 til Southampton i den direkte kamp om oprykning til Premier League, den såkaldte playoff-finale.

Den engelske ungdomslandsholdsspiller har blandt andet været sat i forbindelse med et skifte til Liverpool, og Daily Mail kunne i november berette, at The Reds gjorde klar til et bud på 352 millioner kroner på Gray.

Tidligere på måneden lød det desuden, at Ivan Toney har en aftale på plads.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce