Thomas Frank i sensationelt skifte?
Thomas Frank har været cheftræner hos Brentford siden oktober 2018.
Klubben har gennemgået en fantastisk forvandling under hans ledelse, og i 2021 snuppede klubben fra det vestlige London en billet til oprykning til Premier League.
LÆS OGSÅ: Osimhen i forhandlinger om sensationelt januarskifte
Han har fået meget ud af lidt, og i oktober var han angiveligt i spil til jobbet som manager hos Manchester United efter fyringen af Erik ten Hag.
Nu forlyder det, at Brentford igen skal modstå interesse for klubbens danske cheftræner.
Ifølge den engelske avis The Telegraph er West Ham interesseret i at lokke Thomas Frank til klubben, mens man pønser på at skille sig af med klubbens nuværende manager, Julen Lopetegui.
I samme ombæring skriver avisen dog, at klubben ønsker at ansætte en manager på en kortvarig aftale sæsonen ud, og det kan muligvis skræmme Thomas Frank væk.
Det ville derfor være noget sensationelt, hvis danskeren skulle takke ja til jobbet frem for sin trygge stilling på Gtech Community Stadium, hvor der nok inden længe opføres en statue af den tidligere Brøndby-træner.
Derudover skal West Ham også af med ni millioner pund, svarende til 81 millioner kroner.
West Ham har indtil videre fået en forfærdelig begyndelse på sæsonen med blot 15 point efter 14 kampe i Premier League.
Et udbytte, der efterlader klubben på en 14.-plads i tabellen. Som en direkte konsekvens af dette, kæmper Lopetegui angiveligt for at beholde sit job.
LÆS OGSÅ: 261 millioner: Tottenham planlægger bud på Serie A-stjerne
Mandagens opgør mod Wolves, der er blevet døbt ‘El Sackico’, fordi modstandernes manager, Gary O’Neil, i samme omfang er fyringstruet, skal med stor sandsynlighed vindes, hvis spanierens skæbne ikke allerede skal være afgjort.