Thomas Frank jubler over afgørende aftale
Thomas Frank har sat et imponerende aftryk hos Brentford, hvor han blev ansat i oktober 2018.
Siden har han også bragt et hav af danskere med sig til det vestlige London, og én af dem er danske Christian Nørgaard, der for nylig forlængede sin kontrakt med klubben.
Og at den tidligere Brøndby-stjerne nu har sat sin underskrift på en ny kontrakt med klubben er noget, der vækker glæde hos Thomas Frank.
– Jeg er meget tilfreds.
– Jeg mener, det var ekstremt afgørende, at vi skrev under på en ny kontrakt med Nørgaard. Jeg mener, vi har gjort det rigtig godt i Premier League i de seneste fire år, og han har været en bærende del af dét.
– En stor del af, hvorfor vi har gjort det så godt, er vores kultur, og Nørgaard er en stor drivkraft i forhold til den del, både på og uden for banen. Hos en klub vil der være en gennemstrømning af spillere, der ryger ind og ud, men det er også vigtigt at have noget stabilitet, siger Thomas Frank til Brentfords officielle hjemmeside.
Thomas Frank og Brentford vender onsdag aften tilbage i aktion i Premier League, når det gælder et møde med Newcastle, der for nylig vandt Carabao Cuppen.
– Jeg håber, de har haft en uforglemmelig fest, for det har de virkelig fortjent.
– Det er deres første titel i en livstid. Det er en utrolig bedrift for dem, og jeg er glade på deres vegne.
– Jeg er sikker på, at de kommer flyvende ud fra start, og at de vil tiljubles. De vil forsøge alt, hvad de kan for at få fingrene i en kvalifikationsplads til Champions League, lyder det fra Thomas Frank.
Seneste opgør i Englands bedste række endte med en 2-1-sejr på udebane mod Bournemouth for Thomas Franks tropper.