Thomas Frank kan miste profil til tysk storklub
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Thomas Frank kan risikere at miste én af de største offensive profiler i Brentford.
Det meddeler Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg fredag aften.
Kevin Schade skiftede til Brentford i sommeren 2023, men det er først i denne sæson, at den tyske hurtigløber har leveret varen for The Bees.
Han er nu sine skader kvit og har været en afgørende spiller for Thomas Franks mandskab, hvor han har garnet fem gange i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Kæmpe kovending: Manchester United-spiller vil blive
De gode præstationer fra Schade har vakt opsigt hos Dortmund, der har tyskeren som én af deres topprioriteter.
Det bliver dog langt fra nogen billig omgang for de gulklædte tyskere. Brentford ønsker kun at sælge den 23-årige offensivspiller for godt og vel 300 millioner kroner. Schade blev i sin tid hentet til The Bees for 185 millioner kroner.
Nu skulle der alligevel være kontakt mellem de to klubber, lyder det.
LÆS OGSÅ: Kæmpe skifte: Premier League-topklub vil hente Mikkel Damsgaard
Samtidigt er Dortmund ved at sælge Donyell Malen til Aston Villa. Det kan være med til at accelerere en potentiel fremtidig handel af Kevin Schade. Både Florian Plettenberg og Patrick Berger skriver, at Aston Villa har forøget deres bud på Donyell Malen fredag aften.
Det første bud skulle have lydt på små 120 millioner kroner plus bonusser, mens bud nummer to var på 135 millioner plus bonusser. Begge bud er dog blevet afvist.
Derfor har Aston Villa nu forsøgt sig for tredje gang, hvor de skulle være tæt på at ramme de gyldne 225 millioner kroner, Dortmund forlanger for Donyell Malen.