Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank kan miste stjerne til Liverpool

Af Emil Plovgaard
31.05.2024 Kl. 13:32

Ifølge den store franske sportsavis L’Equipe kan Thomas Frank nu miste en af sine helt store stjerner.

Angiveligt skulle Newcastle og Liverpool vise interesse for 24-årige Bryan Mbeumo, der er på lønningslisten hos The Bees.

Den camerounske landsholdsspiller er bevidst om, at der kan ske spændende ting denne sommer, efter at han har tilbragt fem år hos Brentford og blot har to år tilbage af sin kontrakt.

Tiden er muligvis inde til en ny udfordring, fortæller han selv til L’Equipe.

– Jeg har tilbragt fem år hos Brentford. Hos en klub, som har tilladt mig at vokse og passere milepæle, men ja, jeg vil gerne spille med i de største turneringer hos de bedste klubber.

– Det er fristende at se, at de største klubber viser interesse for mig. Vi må se, siger Mbeumo i interviewet.

Mbeumo er et produkt af Troyes’ ungdomsakademi. Her spillede han frem til, at Brentford hentede ham til klubben for en overgangssum på 45 millioner kroner i 2019.

Siden da har han udviklet sig til at blive en af de mest stabile målscorere i Premier League.

Hans stabilitet i de seneste tre sæsoner har ført til, at interessen bare er vokset hos både Newcastle og Liverpool.

Mbeumo hjalp Brentford med at sikre sig overlevelse i Premier League, og det kan være, at Thomas Frank tillader ham en belønning i form af et større skifte.

Thomas Frank har desuden også planer om at hente Bellingham til Brentford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce