Thomas Frank mangler danskere
Brentford-bossen Thomas Frank kommer til at undvære en stor håndfuld spillere til aftenens opgør mod Everton i Premier League, hvor også to danskere er på lazarettet.
Det fortæller danskeren til London-klubbens hjemmeside.
Brentford udspillede fredag aften Leicester på udebane med hele 4-0, hvor den defensive midtbanemand i form af Christian Nørgaard kom på tavlen. Men i løbet af kampen blev danskeren også sendt i græsset efter en duel med Woyo Coulibaly – og derfor måtte danskeren lade sig kort efter.
Nu står det klart, at Nørgaard kommer til at sidde i skyggen, når Everton besøger Gtech Community Stadium i aften, da danskeren er ramt af en hjernerystelse. Sådan lyder meldingen fra Thomas Frank.
LÆS OGSÅ: Ruud van Nistelrooy reagerer efter fyring
– Han er ude med en hjernerystelse. Han havde det fint inde på banen, men det blev lidt værre i pausen, så vi måtte desværre tage ham ud, siger Brentford-chefen på et pressemøde.
Derudover er Mathias Jensen, Sepp van den Berg, Josh Dasilva, Rico Henry, Aaron Hickey , Gustavo Nunes og Igor Thiago også meldt ukampdygtige til opgøret mod David Moyes’ tropper i aften.
Mikkel Damsgaard er dog med for The Bees. Den danske offensivsspiller har i særdeles trukket overskrifter på det seneste og så sent som i går, blev han udtaget til rundens hold af WhoScored.com.
Det sker på baggrund af den Jyllinge-fødtes solide præstationer mod Leicester, hvor det blev til to assists. Dermed har Damsgaard nu stået bag hele ti oplæg i indeværende sæson. Kun Liverpool-stjernen Mohamed Salah fra Premier League-duksene har overgået Mikkel Damsgaard med 16 af slagsen.