Thomas Frank øverst på listen hos storklub
Thomas Frank har været en bragende succes, lige siden han overtog roret hos Brentford i oktober 2018.
Der er stor snak om, at den danske cheftræner kan lande et betydeligt skridt op.
LÆS OGSÅ: Overraskende: Michael Laudrup lander ny stilling
Blandt andet har han været sat i forbindelse med Tottenham, hvor Ange Postecoglou vist godt kan begynde at mærke sædet få noget varme under sig efter skuffende resultater i indeværende sæson.
Klubben fra det nordlige London har fået at vide, at Thomas Frank har en frikøbsklausul på 80 millioner kroner. Det er dog ikke noget, Spurs ønsker at betale lige nu, skriver mediet TBR Football.
Det forlyder, at Ange Postecoglou er sikker i sit job for nuværende, og Tottenham vil gerne udskyde en beslutning til sommer.
Klubben er nemlig overbevist om, at det kan blive særdeles vanskeligt at erstatte Postecoglou midtvejs i sæsonen.
Tottenham skulle være store beundrere af Thomas Frank, og der er da også en dansk forbindelse qua sportsdirektør i Tottenham, danske Johan Lange, der er en nær bekendt af Brentfords danske cheftræner.
Lange og Frank var involveret i forhandlinger, da førstnævnte var at finde hos en anden Premier League-klub, nemlig Aston Villa.
Artiklen fortsætter under billedet …
Ifølge TBR Football er Thomas Frank øverst på listen hos Tottenham sammen med Fulham-boss Marco Silva.
I øjeblikket er det dog prisen, der skiller parterne ad. Mens Franks frikøbsklausul lyder på 80 millioner kroner, er den hos Silva ni millioner kroner lavere.
Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om Postecoglous langsigtede fremtid, men for nuværende gælder det, at Spurs har tænkt sig at holde fast i australieren.
LÆS OGSÅ: Chok i Liverpool: Bayern-stjerne afviser!
Foruden Thomas Frank og Marco Silva, er Andoni Iraola fra Bournemouth og Ipswichs Kieran McKenna også på ønskelisten hos den engelske storklub.