Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank reagerer på vildt rygte

Af Emil Plovgaard
11.01.2025 Kl. 13:45
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Mikkel Damsgaard har haft tur i den i denne sæson. Den danske offensivspiller er blandt andet rygtet til Arsenal. I et større interview med Viaplay, sætter Thomas Frank nu nogle ord på, hvad der er lykkedes for danskeren i denne sæson.

– Det er en blanding af en hård start. Ikke en hård start, men et langt forløb, hvor han var ude. Så det tog ham et år at komme op i gear, og da han kom op i gear, fik han en ny skade på fire måneder.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Erik ten Hag i spil til stort job

– Derudover er han blevet bygget stærkere i forhold til, hvad han var før, og han kan nu tåle den træningsload og intensitet, der skal spilles med hos os og for mig, og den intensitet, som man skal spille med i Premier League.

Den danske cheftræner blev også spurgt ind til, hvordan man sikrer, at Mikkel Damsgaard bliver ved med at levere, selvom der nu er et øget fokus på ham – blandt andet fra andre klubber.

– Det er et godt spørgsmål. Lige nu spiller han med en kæmpe selvtillid og møder gode hold og gør fortsat forskellen mod gode hold. Man skal finde rum eller plads og gøre sine aktioner, og det lykkedes han også med i øjeblikket.

Thomas Frank blev også spurgt ind til, at Arsenal angiveligt skulle vise interesse for Mikkel Damsgaard.

LÆS OGSÅ: BOMBE: Arsenal på vej med bud på Barcelona-stjerne

– Jeg synes, Mikkel Damsgaard har noget over sig, som gør, at han kan spille på det allerhøjeste niveau. Jeg vil sige, at han skal lige præstere mere kontinuerligt henover hele sæsonen, før det skulle blive relevant, men det niveau, som han præsterer på lige nu er rigtig godt, og jeg er simpelthen så glad på hans vegne, siger Thomas Frank.

Ifølge Transfermarkt ligger Mikkel Damsgaards markedsværdi på 112 millioner kroner.

Den 24-årige dansker har været involveret i 20 Premier League-kampe i denne sæson, og det har kastet to mål og syv oplæg af sig.

Han skiftede til The Bees fra Sampdoria i sommeren 2022 for 112 millioner kroner, der altså fortsat er hans markedsværdi.

LÆS OGSÅ: Stort chok: Premier League-stjerne anholdt på træningsbanen

Ifølge statistikmediet WhoScored har Damsgaard en gennemsnitlig bedømmelse på 7,17 ud af 10 i danskerens Premier League-kampe i denne sæson. To gange er han blevet kåret til kampens spiller.

Du kan se og høre hele interviewet med Thomas Frank i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce