Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank rygende uenig med rasende Erik ten Hag

Af Emil Plovgaard
20.10.2024 Kl. 18:58

Erik ten Hag og Thomas Frank var uenige, da et kontroversielt øjeblik gjorde, at Manchester United lige pludselig var bagud til Brentford.

De Røde Djævle endte dog med en vigtig sejr i lørdagens opgør, hvor en stime på fem kampe uden en sejr sluttede.

Læs også: Spild af 770 millioner: Legende revser dyrt United-flop

Brentford kom i front lige før pause, da Ethan Pinnock steg til vejrs på et hjørnespark.

United var nødt til at vente til efter pausen, før de kunne svare igen, hvor både Alejandro Garnacho og Rasmus Højlund fik netmaskerne til at blafre.

Målene blev henholdsvis sat op af Marcus Rashford og Bruno Fernandes, og det var begge glimrende oplæg.

Brentfords føringsmål skabte dog en masse debat efter kampen.

Kampens dommer tvang Matthijs de Ligt til at forlade banen i flere situationer, efter at det dryppede med blod fra hollænderens hoved.

Heriblandt, da United skulle forsvare et hjørnespark mod Brentford. Og det var her, at gæsternes føring blev sat ind.

Reglerne foreskriver, at en spiller, der er genstand for et blodigt sår, øjeblikkeligt skal forlade banen, indtil blødningen er stoppet.

Ten Hag var rasende over, at dommeren tvang De Ligt af banen.

– Vi følte os uretfærdigt behandlet ved pause, og vi brugte det som benzin til udligningen.

– Vi ved ikke, hvorfor dommeren tog en af vores vigtigste spillere ud på et kritisk øjeblik. Det var tørt blod. Det er sket før.

– Og så på et kritisk øjeblik som et defensivt hjørnespark, som er deres styrke, hvor de bringer deres bedste hovedstødsspillere med frem, og så slår Brentford kapital på det. Naturligvis er man frustreret, siger Ten Hag ifølge BBC Sport.

Thomas Frank var dog uenig og mener, at dommeren gjorde det rigtige.

Læs også: Ny drejning: Paul Pogba i overraskende karriereskifte

– Jeg mener, det er godt dommerarbejde, hvis jeg skal være ærlig. Hvis Manchester United tog hjørnesparket, og vi havde taget Nathan Collins ud, fordi han blødte, så ville de have taget hjørnesparket, svarede danskeren.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce