Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Thomas Frank ville være en smart ansættelse

Af Emil Plovgaard
13.10.2024 Kl. 14:13

Det sker fra tid til anden, at Thomas Frank sættes i forbindelse med store trænerjobs.

Den danske cheftræner har præsteret over al forventning for Brentford. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at danskeren inden længe kan tage et skridt op.

Læs også: – Manchester United skulle aldrig have solgt ham til Arsenal

For nylig blev Brentfords danske cheftræner sat i forbindelse med jobbet hos Manchester United som følge af tvivlsspørgsmål angående Erik ten Hags fremtid.

Sky Sports-vært Dougie Critchley bringer nu danskeren i spil til jobbet hos West Ham.

Julen Lopetegui overtog styringen efter David Moyes i sommer. Men tingene er ikke begyndt som håbet for spanieren i det østlige London.

Derfor kan det ikke udelukkes, at han inden længe får sparket, hvis resultaterne ikke forbedres.

Thomas Frank ny manager i West Ham?

– Hvis han (Lopetegui, red.) bliver fjernet fra sit job, mener jeg, at Thomas Frank ville være en meget, meget smart ansættelse.

– Jeg ville elske, hvis Thomas Frank fik et job hos en af de traditionsrige Big Six-klubber, og jeg har nævnt Manchester United. Jeg mener, han ville kunne få et effektivt job dér også.

– Det føles måske, som om, han måske har misset færgen, nu hvor Ange Postecoglou er hos Spurs, så kommer United til at springe ud i det med Thomas Frank?

– Det ville være ret markant som følge af hans CV, der ikke indebærer en større klub end Brentford.

– Men jeg ville elske, hvis han fik chancen hos en klub som West Ham. Jeg mener virkelig, han fortjener det.

– Jeg mener, hvis en klub som West Ham kommer til bordet hos Thomas Frank, så tror jeg virkelig, at han ville overveje det, siger Critchley til Sky Sports.

Læs også: Overraskende kandidat: Tysker udset til at afløse Ten Hag

West Ham har kun vundet to ud af syv Premier League-kampe. Klubben frister i øjeblikket en tilværelse som nummer 12 i tabellen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce