
Thomas Gravesen i choktilstand
Thomas Gravesen er slet ikke i tvivl om, at den forhenværende landstræner Kasper Hjulmand ved flere lejligheder har begået én stor fejl i forbindelse med sine udtagelser.
Det fortæller den tidligere Real Madrid-spiller i et interview med Viaplay.
Det drejer sig om den tidligere Superliga-profil Jeppe Tverskov, der i vinterens transfervindue tog turen over Atlanten for at repræsentere San Diego FC, hvor danske Anders Dreyer ligeledes spiller.
– Jeg ville have taget Jeppe Tverskov med, fordi den erfaring, han har, viste han i Superligaen. Det er en spiller, de unge kan læne sig opad, og som kan bruges i alle situationer, indleder Thomas Gravesen om en 31-årige dansker.
– Så var vi i tvivl, om han kunne begå sig i udlandet. Nu har han tromlet i MLS i de første kampe og har spillet sig op øverst i hierarkiet, når man kigger på statistikker. Jeg ville aldrig have tvivl om at sætte ham ind og ville kunne bruge ham i enhver situation. Det er en person, jeg vil have ind på mit hold til at bakke andre op.
LÆS OGSÅ: Viralt opslag endelig fjernet
Jeppe Tverskov har i flere sæsoner være en absolut profil i den danske Superliga, hvor han både har spillet i det centrale forsvar og på 6’er-positionen for OB og FC Nordsjælland. Dog har Kasper Hjulmand aldrig fået øjnene op for den ihærdigt kæmpende dansker:
– Det er en kæmpe, kæmpe fejl af Kasper Hjulmand, at han ikke har været en del af det danske landshold. At man ikke har kunnet finde plads til en Jeppe Tverskov, som har domineret Superligaen med hurtige afleveringer frem og brydninger af modstandernes spil, er mig en gåde. Og når det er mig, der er landstræner, er han med, afslutter Thomas Gravesen således.