Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Tuchel forsvarer kontroversiel landsholdsudtagelse

Af Alexander Walther Petersen
14.03.2025 Kl. 14:05

Fredag formiddag stod det klart, hvem Thomas Tuchel har udtaget til de to kommende VM-kvalifikationskampe mod Albanien og Letland.

Det var desuden tyskerens første landsholdsudtagelse – og det er ikke gået stille for sig efterfølgende, da han har truffet nogle højst opsigtsvækkende beslutninger.

Nu forklarer han ét af sine, ifølge flere medier, besynderlige valg. Det meddeler GiveMeSport.

Thomas Tuchel har udnævnt de 26 englændere, der skal repræsentere The Three Lions i de næstkommende VM-kvalifikationskampe for den store fodboldnation.

LÆS OGSÅ: 448 millioner: United henter Christian Eriksen-afløser

Arsenal-talentet Myles Lewis-Skelly har haft en gennembrudssæson på højreback, selvom han er uddannet midtbanespiller.

Det har nu ført til den første landsholdsudtagelse, hvilket desuden også gælder for en mere rutineret herre i form af Dan Burn fra Newcastle. Den 32-årige stopper har nemlig også landet en plads i truppen.

Dog er den helt store historie, at den tidligere Liverpool-kaptajn Jordan Henderson vender tilbage til landsholdet. Det sker på bekostning af blandt andre Nottingham Forest-stjernen Morgan Gibbs-White og stortalentet Adam Wharton fra Crystal Palace.

Nu forsvarer Thomas Tuchel sit kontroversielle valg.

– Vi kaldte Hendo (Jordan Henderson, red.) tilbage, fordi vi synes, at han gør det godt i Ajax for tiden. Det er bare så imponerende. Han har bygget meget på, hvad angår karakter, personlighed og energi, som han har tilført holdet med stor succes.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank er i choktilstand

– Vores fokus handler om, at danne et stærkt team, et sammenhængende team. Jordan Henderson er en stor brik i det puslespil for os, understreger 51-årige Thomas Tuchel således.

Derudover gør Chelsea-profilen Reece James og den Aston Villa-udlejede Marcus Rashford ligeledes comeback for England.

Du kan se den komplette liste her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce