Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. engelsk landsholdsspiller: Grealish kan spille i alle klubber

Af Kalle Thue Gregersen
21.06.2020 Kl. 11:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

24-årige Jack Grealish har været stærk for Aston Villa i denne sæson, men klubben ligger dog til nedrykning i øjeblikket, hvorfor der skal en stærk slutspurt til for at overleve. 

Uanset om Villa overlever eller rykker ud af Premier League, forventes det, at klubkaptajnen finder sig en ny klub til sommer. 

Manchester United har efter sigende Grealish på ønskelisten, og Joe Cole mener, at Grealish er god nok til alle klubber. 

– Jeg er sikker på, at han har mange muligheder. Det er ikke bare fra de store klubber i England, men også i Europa. Jeg tror, at han er typen, der kan iføre sig enhver klubtrøje, og ingen af dem ville være for tung for ham, sagde Cole til Daily Mail. 

– Her inkluderer jeg også den engelske landsholdstrøje. Hans landsholdskarriere har været længe undervejs af flere årsager, men ingen trøje er for tung til ham. Han er i stand til at spille hvor som helst. 

– Jeg elsker Jack. Han er et kæmpe talent, og jeg elsker at se ham spille. Han er en af grundene til, at man ser fodbold. Han er en artist og en så vigtig figur for Aston Villa. Hvis Villa rykker jeg, tror jeg, at selv de mest hardcore Villa-fans ville ønske ham held og lykke på rejsen videre. 

Grealish har i denne sæson bidraget med ni mål og otte assists. 

Annonce