Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-direktør forudser Salah-exit

Af Emil Plovgaard
02.11.2024 Kl. 16:23

Mohamed Salah har kontraktudløb hos Liverpool ved udgangen af denne sæson.

Det har sat gang i spekulationerne vedrørende egypterens fremtid.

LÆS OGSÅ: Astronomisk beløb: Real Madrid henter Alexander-Arnold

Det er endnu uvist, om han binder sin fremtid til klubben, og det samme er tilfældet for både Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold.

Sidstnævnte er angiveligt kun få uger væk fra at forlade klubben.

Det ventes, at der er større chance for, at Salah bliver i klubben, men ifølge mediet Football Insider har han krævet en treårig kontrakt, hvis han skal forlænge.

– Merseysideklubben bekymrer sig ikke om de historier, der går på, at den 32-årige offensivspiller allerede har en aftale på plads med en klub fra Saudi-Arabien.

– Liverpool mener, at Salahs førstevalg er at forlænge sin nuværende kontrakt, der udløber i slutningen af denne sæson.

– Kilder fortæller, at den rekordsættende 32-årige ønsker yderligere tre år hos klubben, hvor han har opnået legendestatus som følge af sine evner til at score mål. Det vil betyde, at han er at finde på Anfield frem til sommeren 2027, hvor han vil være 35 år, skriver mediet.

Arne Slot kommenterede for nylig på, at han risikerer at miste tre af holdets største stjerner. Noget, der kan blive et problem.

– For mig kan kontraktsituationen blive et problem, hvis spillerne ikke præsterer godt i øjeblikket. Alle tre befinder sig et godt sted.

– De præsterer virkelig godt, og der er igangværende forhandlinger. Ikke med mig, som I ved.

– Lad os vente og se. Virgil har ret, når han siger, at han ikke ved præcist, hvad fremtiden bringer, så længe han ikke har underskrevet en ny kontrakt, lød det fra hollænderen.

Den tidligere sportsdirektør i klubben, Jörg Schmadtke, der forlod Liverpool tidligere på året, har forklaret, hvorfor han mener, at et skifte til Saudi-Arabien for Salah i den grad er sandsynligt.

– Jeg ved det ikke, men det er helt sikkert muligt, at det kan ske.

– Ligaen i Saudi-Arabien udvikler sig hvert år som følge af, at der bliver investeret flere penge i turneringen.

– Handlerne i den saudiske liga har haft indflydelse for nogle europæiske klubber, men det gør ikke nogen harme, og jeg vil gerne arbejde der, hvis jeg får et godt tilbud, lyder det fra Schmadtke i et interview med Al-Eqtisadiah.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Salah var ‘respektløs’ overfor Liverpool-stjerne

I sommeren bød en saudisk klub 1,3 milliarder kroner på Salah, men buddet blev afvist. Interessen er efter sigende fortsat til stede.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce