Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-stjerne gik amok på Nagelsmann

Af Emil Plovgaard
29.03.2023 Kl. 09:45
Det udviklede sig til et voldsomt skænderi mellem de to.

Alt var ikke fryd og gammen hos FC Bayern München.

End ikke efter den isoleret set største sejr for klubben hidtil i denne sæson.

Ifølge Bild, konfronterede den tidligere Liverpool-stjerne Sadio Mané meget aggressivt klubbens nu forhenværende manager, Julian Nagelsmann.

LÆS OGSÅ: De har afgivet et kæmpe bud på Bellingham

Det skulle være sket, efter at han blot fik otte minutter på banen i forbindelse med Bayerns avancement til kvartfinalen i Champions League.

Avisen skriver samtidig, at Nagelsmann skulle have følt sig truet af Mané, og derfor startede senegaleseren inde i den efterfølgende kamp mod Augsburg.

Mané er ellers ofte blevet hyldet for sit stille og rolige gemyt. Klubbens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, fortalte efter fyringen af Nagelsmann, at der lå flere disciplinærsager bag.

– Selvfølgelig var der problemer, og vi havde en række disciplinærsager. Julian Nagelsmann er en rigtig god træner. Men vi havde nogle få problemer, sagde Salihamidzic tidligere på måneden til Sport1.

Mané traf en stor beslutning, da han sidste sommer gjorde en ende på seks år hos Liverpool og i stedet skiftede til FC Bayern München for £35 millioner.

Her er det blevet til i alt 16 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Liverpool byder United op til transfer-dans

Annonce