Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-stjerne: Ville vælge Conor Bradley over Kyle Walker

Af Emil Plovgaard
10.03.2024 Kl. 15:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool og Manchester City mødes i en drabelig duel søndag, når titelræset i Premier League går ind i sin afsluttende fase.

Jürgen Klopps mandskab ligger i skrivende stund på førstepladsen med 11 kampe igen – men blot ét point foran Pep Guardiolas mandskab.

Nogle af de bedste spillere i Premier League træder ind på græsset på Anfield søndag, hvor begge klubber råder over nogle af de største stjerner for tiden.

På højre back-positionen ventes Kyle Walker at starte inde for Manchester City, mens Conor Bradley med stor sandsynlighed starter inde for The Reds.

LÆS OGSÅ:

Ikke sket i 32 år: Derfor er søndagens topopgør historisk

Ikke kun en kamp om point: Liverpool og City vil hente PL-profil

‘Afvis Liverpool’: Xabi Alonso anbefales at vente på dette job

Begge spillere er på forskellige stadier af deres karrierer, hvor 33-årige Walker er i slutningen af sin karriere, mens 20-årige Bradley først nu er ved at bryde frem i spotlyset.

Walker er muligvis en af de bedste backs i fodboldhistorien, men ifølge den tidligere venstre back i Liverpool, José Enrique, er Bradley – ud fra den nuværende form – bedre.

– Baseret på den aktuelle form, ville jeg vælge Conor Bradley over Kyle Walker som højre back.

– Drengen gør virkelig sin indflydelse gældende for Liverpool, og de lader ikke til at savne Trent Alexander-Arnold overhovedet, så jeg ville vælge ham over Walker i øjeblikket.

– Han har ikke sat en fod forkert, og han har været flyvende for dem for nylig. Han er en ung knægt, som er kommet ind og har gjort det ubeskriveligt.

– Fuld kredit til Jürgen Klopp for at stole på ham og nogle af deres andre spillere fra akademiet i løbet af de seneste uger. De har gjort det fremragende.

– Som spillere kan man naturligvis ikke sammenligne dem. En er lige kommet ind på holdet, mens den anden er en af de bedste højre backs i Premier League-historien – men baseret på nuværende form, ville Bradley indgå i min startopstilling, siger Enrique i et interview med Grosvenor Sport.

Der er kampstart i opgøret mellem de to mandskaber søndag klokken 16.45.

Annonce