Tidl. United-spiller: På dette punkt er Eriksen bedre end Fernandes
Efter at have været ude siden januar grundet en ankelskade gjorde Christian Eriksen i weekenden comeback.
Danskeren blev skiftet ind i det 77. minut, hvor han erstattede Jadon Sancho.
Det bliver naturligvis set som et stort boost for Erik ten Hag & Co. at Christian Eriksen tilbage, og midtbanespilleren får også stor ros af den tidligere Manchester United-spiller Mikael Silvestre.
LÆS OGSÅ: 10 udrykningskøretøjer på stedet: Kaos ved Uniteds træningsanlæg
Mikael Silvestre mener også, at Christian Eriksen er bedre end holdkammeraten Bruno Fernandes på især ét punkt.
– Eriksen er den bedste spiller, Manchester United har, når det kommer til at linke op med sine medspillere, siger Mikael Silvestre til bettingexpert og tilføjer:
– Han har den vision og forståelse for spillet og sin position i forhold til hurtigt at omstille sig fra et defensivt til et offensivt udtryk gennem sine lange og korte pasninger.
LÆS OGSÅ: United er favoritter til at hente Bundesliga-stjerne
– Han excellerer i den del af spillet. Bruno Fernandes kan gøre det samme, men Eriksen har et ekstra niveau i det aspekt af spillet, lyder det fra franskmanden.
Christian Eriksen står i denne Premier League-sæson noteret for et mål og syv assists.
LÆS OGSÅ: "En farce" – Multimilliardær trækker sig fra muligt Manchester United-køb