Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-spiller fraråder Chelsea-job til Lampard

Af Simon Jensen
06.06.2019 Kl. 12:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis det stod til den tidligere Chelsea-kantspiller – med over 80 kampe på CV'et for The Blues – Shaun Wright-Phillips, vil der ikke være meget logik i, hvis den nuværende Derby-manager, Frank Lampard, søger tilbage mod rødderne og sin tidligere arbejdsgiver – nu blot i en ny funktion. 

Annonce

Maurizio Sarri rygtes i stærkere strømninger mod et nyt job i Torino hos Juventus, og det åbner selvsagt en plads i Chelsea-trænersædet. Og selvom Shaun Wright-Phillips anerkender, at Lampard kender klubben, dens struktur og DNA ud og ind, sender han ikke mange varme anbefalinger i retningen af en genforening mellem de to parter. 

– Hvis jeg var i Franks sko, ville jeg vente lidt længere. Chelsea er ikke et nemt sted at træde til, og der er ingen grund til, at han skulle træde til nu og så blive fyret inden for to år, udtaler den tidligere Chelsea- og Manchester City-spiller til Mirror. 

– Han kan lige så godt fortsætte sin udvikling som træner, og når han så tager af sted, bliver det for alvor, siger han videre. 

Frank Lampard førte i den netop overståede sæson Derby frem til Championship-finalen om en plads i næste sæsons Premier League. Holdet tabte imidlertid skæbnekampen til Aston Villa med 1-2. 

Annonce

Annonce