Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea-spiller med sviner: "De er en midterklub"

Af Kasper Leif Pedersen
28.09.2023 Kl. 19:24
Den tidligere Chelsea-spiller er drønærlig.

Chelsea er ikke startet som håbet under Mauricio Pochettino.

London-klubben fra Stamford Bridge befinder sig i øjeblikket på 14.pladsen i Premier League, hvor man blot har vundet en kamp, som var mod nyoprykkede Luton Town.

 

 

Der var dog lille pusterum onsdag aften, da Chelsea slog Brighton 1-0 og nåede Carabao Cuppens fjerde runde, men den tidligere forsvarsspiller Frank Leboeuf har kritiseret den måde, Chelsea bliver ledet på, og siger, at det hæmmer deres muligheder for at hente verdens bedste spillere.

– Lad os være realistiske – Chelsea er en midterklub. Det bliver svært at tiltrække spillere, og spillere som Kylian Mbappé vil ikke komme. De store spillere vil gerne spille i Champions League.

– Arsenal havde det problem i årevis, og det havde Manchester United også. Topspillere vil ikke komme til Chelsea, fordi klubben er faldet. Det er utroligt, hvad klubben er blevet til kun to år efter deres Champions League-sejr. Jeg væmmes ved det.

– Jeg har intet imod Todd Boehly, men de er nødt til at ændre tingene hurtigt, ellers slår de klubben ihjel. Jeg vil mene, at de ansvarlige for rekrutteringen bærer den største del af skylden. Det er okay at skrive lange kontrakter med unge spillere, hvis de er engagerede, men bestyrelsen har glemt at balancere holdet. Holdets rygrad er meget ung bortset fra Thiago Silva, og der er ikke meget erfaring der. Selv Enzo Fernandez ser meget ung ud, selvom han kender spillet ud og ind, sagde den tidligere Chelsea-spiller til casinosenligne ifølge Daily Mail.

Chelsea skal møde Blackburn i den næste runde af Carabao Cuppen.

 

Annonce