Tidligere Superliga-profil på vej mod Brentford-retur
Det endte uden scoringer, da Brentford senest var i aktion.
Her var det Enzo Marescas Chelsea, der var modstanderen.
Det var Christian Nørgaard og Yegor Yarmolyuk, der startede på Brentfords midtbane i den kamp, men faktisk har The Bees også en dygtig midtbanespiller rendende rundt i Bundesligaen.
For Frank Onyeka, der tidligere har været en stor profil for FC Midtjylland i Superligaen, er i denne sæson udlejet til Bundesliga-klubben. Her trænes han af danske Jess Thorup.
I Augsburg er Onyeka fast mand på midtbanen. Det forlyder dog alligevel, at han vender retur til Brentford, når hans lejekontrakt udløber til sommer.
Det er Sky Sports’ Florian Plettenberg, der kan fortælle, at det lige nu forventes, at Onyeka vender retur til Brentford efter sæsonen. Der er således, skriver Plettenberg, ingen dialog mellem klubberne omkring et permanent skifte.
27-årige Frank Onyeka har spillet 25 Bundesliga-kampe i indeværende sæson. Han er ikke kommet på tavlen for Jess Thorups mandskab, men han har dog bidraget med en enkelt assist.
Augsburg er lige nu at finde som nummer 11 i Bundesligaen. Deres næste Bundesliga-modstander er Bochum. Dernæst får de besøg af Eintracht Frankfurt.
Mens Frank Onyeka kan være på vej fra Bundesligaen til Brentford, forlyder det, at Mark Flekken, Brentfords keeper, kan være på vej den anden vej. En tysk storklub har ham angiveligt på radaren.