Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Til lægetjek: Chelsea nærmer sig ny signing

Af Emil Plovgaard
10.07.2024 Kl. 17:35

Chelsea nærmer sig en ny signing.

Sådan lyder det fra den portugisiske avis O Jogo.

Avisen kan således berette, at Renato Veiga fra FC Basel i skrivende stund befinder sig i Englands hovedstad, London.

Her skal han gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for sit skifte til Chelsea.

Chelsea betaler angiveligt 112 millioner kroner for den nye signing, som bliver gjort officielt inden for den nærmeste fremtid.

Sporting CP kan desuden se frem til en bid af kagen, eftersom klubben har en videresalgsklausul i Veigas kontrakt med Basel. Det er også derfor, de portugisiske medier dækker transfersagaen så intensivt.

Sporting solgte selv Veiga til Basel for et års tid siden for omtrent 34 millioner kroner, og her indskrev man samtidig en videresalgsklausul på 10 procent af en fremtidig transfer.

Derfor kan Sporting CP se frem til at modtage i omegnen af 11 millioner kroner.

Forsvarsspilleren tilbragte mange år på den portugisiske storklubs akademi, men slog aldrig igennem på førsteholdet.

Han var derfor udlejet til tyske Augsburg og siden solgt til Basel. Her nåede han 26 optrædener i den forgangne sæson.

Chelsea ønsker desuden at sælge en trio af spillere, der langt fra har levet op til forventningerne på Stamford Bridge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce