Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilhænger døber sit barn efter Liverpool-stjerne - på én betingelse fra konen

Af Emil Plovgaard
05.11.2023 Kl. 16:27
Det er en helt speciel historie.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der findes mange dedikerede Liverpool-tilhængere rundt om i verden.

Men én tilhænger er måske lige lidt mere vild end de fleste andre.

Således har en loyal Liverpool-tilhænger fra Brasilien valgt at døbe sit navn efter Mohamd Salah.

 

ESPN Brazil skriver, at Jose Lithierry 27. oktober blev far til en sund og rask dreng i byen Caruaru i delstaten Pernambuco, Brasilien.

Og sønnen, der nu er blevet døbt Gael Salah Souza do Nascimento, kan nu fortælle en mægtig historie, når han skal præsentere sig selv i fremtidige sammenhænge.

– Jeg er en stor tilhænger af Liverpool. Jeg har fulgt dem siden 2005, og da jeg blev far, åbnede en unik mulighed sig for at ære den bedste spiller i truppen i de seneste 10 år, så jeg har døbt ham efter Salah. Nu findes der en Salah i Pernambuco.

– Jeg begyndte at følge holdet og spille med dem i videospil, da jeg fandt ud af, at jeg var forelsket i dem, siger den nybagte far ifølge mediet.

Navngivelsen er dog kommet på én betingelse fra moren, fortæller Jose Lithierry.

– Fra begyndelsen af sagde hun ja. Først og fremmest fordi hun kender til min fanatisme for klubben, og hun siger endda, at jeg elsker Liverpool højere end mine forældre. Men også fordi hun godt kan lide Salah, ikke kun som spiller, men også som person.

– Min kone gik dog ikke med til at give min søn to af de navne, jeg ønskede. Jeg ville gerne have døbt ham Roberto Salah, så jeg også kunne hylde Roberto Firmino. Men hun sagde, at jeg kun kunne vælge ét navn, så det blev Salah, lyder det videre.

Liverpool har snuppet to udesejre, siden "lille Salah" blev døbt, og klubben håber, det fortsætter søndag aften mod Luton.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. TV-station med eksklusive billeder: Bolden var inde

2. Medie: Salah har fremtiden på plads

3. Vild statistik: Derfor scorer Højlund ikke mål i Premier League

4. Afsløring: Så mange stemmer var Haaland fra at vinde Ballon d'Or

5. Mbappé til Anfield? Liverpool er stadig i kontakt med Mbappé

Annonce